Hvad betyder shave-ready?
Shave-ready betyder, at kniven er klar til barbering. Den kan godt føles skarp og alligevel rive i huden. Derfor arbejder jeg også for en jævn æg, der er behagelig at barbere sig med.
Sådan foregår honing
Jeg undersøger æg, ryg og eventuelle skader, før kniven kommer på stenen. Skal grundæggen sættes igen, begynder jeg dér. Derefter honer jeg på syntetiske og eventuelt naturlige sten, stropper kniven og kontrollerer resultatet.
Ældre og brugte rageknive
Jeg holder af at få en ældre ragekniv tilbage i brug. Rust, hakker og en skæv æg kan kræve mere arbejde, så send gerne billeder først. Arbejde på skæfter og større kosmetisk restaurering aftaler vi særskilt.